Første gang jeg havde hvalpen med i bilen

Min bretonhvalp var ikke vil med at komme med i bilen. I hvert fald ikke de første par gange. Jeg brugte ikke et transportbur til den. Havde bare et gitter til at adskille det bagerste rum i min Peugeot 308 SW Stationcar.

Den peb og hylede, og jeg vidste ikke helt, om jeg burde holde et par steder for at lade den komme lidt ud. Men det er jo ikke nødvendigvis en god idé, for så lærer hunden vel bare, at den kommer ud, hver gang den hyler. Nej, korte ture og så ud at gå langt og løbe frit rundt. Det virker.

Efter få ture holdt den op med at larme i bilen. Det kan også godt være, at det havde en god effekt, at den anden hund var med. Det har nok virket betryggende på den, at den ikke var alene i rummet i bilen.

I dag er den meget glad for at komme ind i bilen. Man behøver blot at åbne lågen, og så springer den hurtigt ind. Det er lige meget, om der står et transportbur derinde. Bare den får lov at komme med på turen. Det betyder måske også en hel del, at der er tale om en jagthund, som meget gerne vil med på Dianas stier. Når først den opdager, at den skal være i bilen for at komme på jagt, så lægger den hurtigt to og to sammen.

Det er nødvendigt at have en spand vand i bilen, så den altid kan tage vand til sig. Jeg fastmonterede spanden og opdagede, at det er noget bedre at have én, som kan tages af. For nogle gange vil jeg gerne holde hundene uden for bilen, fx hvis det er for varmt. I disse tilfælde er det faktisk lidt træls, hvis man ikke lige kan sætte vandskålen ned til dem, fordi den er skruet fast indenfor. Nej, jeg er gået over til at have én, som kan flyttes. Nogle gange skal den jo også vaskes, for der kommer snavs og hundehår i den efter nogle dage.

Jeg foretrækker at købe mine hundeartikler online. Tidligere gik jeg uden om salget på nettet, men i dag er det blevet tydeligt for mig, at der er et meget større udvalg og ofte bedre priser på nettet. Så online handel er blevet mit valg.

Transportbur til hund

Siden kan kommenteres nedenfor.

Veteraner

Der findes flere god bilbaser for veteranbiler i Danmark. Den mest kendte er Veteranposten. Det er den danske side med klassiske biler, som indeholder flest annoncer.

Der er også Veteranbilertilsalg.dk – Der er ikke lige så mange annoncer som i den anden, men det er 100 % gratis at oprette en reklame for en bil. Og systemet er desuden meget enkelt at bruge. Husk at gemme adgangskode, så du kan slette din annonce igen.

Veteranbiler til salg

Hvor dyre kan veteranbiler blive?

Artcurials Automobiles sur les Champs har solgt veteranbiler til så høje priser som 232.000 euro. En Porsche Carrera 2.7 targa fra årgang 1974 kostede dette beløb, og den var ikke den eneste i denne prisklasse.

Til auktionen i 2014 blev der solgt veteranbiler til et samlet beløb på 6 mio. euro.

Det er sjældenheden, som gør det. Selvfølgeligt skal de være velholdte. Men sjældenheden er en meget afgørende faktor. De kan være sjældne, fordi der kun er produceret et lille antal modeller. Men det gør dem jo også særligt unikke, hvis de har været ejet af en kendt person.

Se priser hos nogle af de danske bilbaser for veteranbiler. Fx Veteranposten eller Veteranbilertilsalg.dk. Her er det gratis at annoncere for biler. På den sidstnævnte bliver annoncerne også smidt ud på en Facebookgruppe, hvor næsten 1000 brugere ser den.

http://www.veteranbilertilsalg.dk/salg/

Trim eller frisør?

Det er altid en positiv oplevelse at komme til hundefrisør. Pelsen bliver grundigt set efter. Der bliver studset og klippet til på den professionelle måde. Og om sommeren er hunden godt tilfreds med ikke at skulle gå rundt i varmen med en stor “vinterfrakke” på. Det er bare én ting, jeg ikke så godt kan lide: Prisen. Det er da klart, at man er nødt til at tage penge for klipningen af hunden, men det er så dyrt, at man lige så godt kan købe en elektrisk hundetrimmer. Den kan fås få det, som en klipning hos den professionelle koster.

Det tager lidt tid at øve sig på at bruge en hundeklipper. Og det skal indrømmes, at resultatet ikke er lige så godt som hundefrisørens, i hvert fald ikke de første par gange. I øvrigt skal hunden også vænne sig til at blive klippet. Nogle kan være direkte bange for en hundeklipper.

Men når man er over den værste hurdle, er det en rigtig god løsning. Der er også den fordel ved hundetrimning, at man lettere opdager, hvis der er utøj på hunden. Man ser det også tydeligere, hvis der er tale om allergi hos hunden.

Trimmer til hund

Transportbur – Stål, plastik eller stof? Hvad er bedst?

Stål

Fordele

Transportbure i stål er solide, og priserne på burene er for det meste i den lave ende, dvs. under 500 kroner. Det afhænger lidt af størrelsen.

Ulemper

Ulempen ved et stålbur er, at de kan rasle lidt under kørsel, men dette kan løses ved at fastmontere det med reb eller lignende.

Plastik

Fordele

Igen er burenes priser ofte langt nede. Der ses ikke problemer med raslen under kørsel, og så kan de ofte deles i to: En bund og en top. Det betyder, at hunden kan vænne sig til at ligge i bunden som en hundeseng eller hundesofa. Det kan anbefales at lade den ligge i sengen et par gange, før den kommer ind i bilen i sit hundebur. Det kan modvirke angst i forbindelse med kørsel i bil.

Ulemper

Der er ikke mange ulemper ved at transportbur i plastmateriale. Skulle man være meget uheldig, kan materialet flække ved hårde stød, men dette er usædvanligt, især med bure af kvalitet.

Stof

Fordele

Transporttasker i stof er noget af det billigste, som man kan købe. Desuden er de meget nemme at transportere, idet de hører til den letteste form for transport af hund.

Ulemper

Ulempen er klart, at et sådant “hundebur” ikke har fast sider. Det betyder, at man er nødt til at placere hundetasken bag bagsædet eller et af passagersæderne. Ellers er der ikke rigtigt noget sikkerhedsmæssigt argument for at bruge det. Desuden er de ikke altid så holdbare som stålbure og alu. Selv plastik er mere solidt.

Lidt adfærdspsykologi

Nogle hundeejere oplever, at hunden er bange, de første par gange den skal med i sit hundebur. Løsningen hedder adfærdspsykologi. Hunden skal forbinde hundeburet med noget positivt. En nem måde at skabe denne association på er at give hunde helt korte ture ud til noget, som den meget gerne vil, fx friture på en mark eller leg med andre hunde. Ganske korte ture og derefter alt det positivt. Hunden vil hurtigt danne en positiv association mellem turen i bilen og alt det gode. Her kan man naturligvis også bruge godbidder.

Mine hunde er så glade for at komme med i bilen, at de hellere løber ind i bilen end ned til vejen, også hvis der står en anden hund nede ved vejen.

I andre sammenhænge

Der kan være andre ting end et transportbur til hunden, som den frygter. Metoden er den samme, og det er desuden klogt at arbejde med langsom tilnærmelse. Det betyder, at hunden skal se og høre det, som den frygter, men på afstand. Herefter kan man langsomt nærme sig det, som den er bange for. Et konkret eksempel kunne være skudræd hund. Ved skudrædhed bør man begynde på en afstand af en halv kilometer. Det virker ikke at luske ud til et par jægere, fx til en andejagt. For det er slet ikke sikkert, at der bliver affyret skud, og måske synes jægere, at det er lidt irriterende, at der står én og glor. Nej, det bedste er at stå en halv kilometer fra en skydebane. Hvis din hund oplever frygt på denne afstand (det burde den ikke), så gå længere væk. Ellers er det bare at nærme sig skydebanen stille og roligt. Det virker meget bedre, hvis der er andre hunde nede ved banen. Det betyder, at din hund glemmer at være angst for skud. Jeg vil anbefale, at hunden kommer ud af sit transportbur, længe før man er på banen.

Transportbur hund

Bange for hundetrimmeren?

Hvis din hund er bange for en elektrisk hundetrimmer, så er den ikke den eneste. Nogle hunde kan ikke lide lyden af maskiner, der summer. Men heldigvis kan man hjælpe de fleste, for ikke at sige dem alle. Det sidste er måske lidt af en overdrivelse. Men man kan i hvert fald hjælpe langt de fleste.

Man begynder med at tænde den elektriske hundetrimmer på behørig afstand. Smid evt. et par godbidder, eller leg lidt med hunden. Den første dag er der ingen grund til at begynde med selve trimningen. Lad den blot høre den elektriske lyd, og lad den få en association til noget positivt.

Efter nogle gentagelser nærmer man sig hunden, eller lader dén nærme sig klipperen. Du bør kunne fornemme, hvornår hunden er klar til at få trimmet de første par totter. Den tættere trimning, hvor man sætter afstandskammen helt ned til huden, bør man vente med, til den er helt roligt omkring sin trimmer.

På Mosers hjemmeside er der en guide, som viser dig, hvilken klipper du bør købe. Guiden virker således, at man i en formular vælger, om hunden er ruhåret, har lang pels, underuld osv. Herefter kan man se, om der er en Moser 50 Max eller en helt anden, der passer. Se siden her: her

Trimning af pels hund

Youtube-guides til trimning af hund

Jeg har spurgt mange steder. Men det mest fornuftige er da youtube-videoer. Her findes tusindevis af guides, der viser, hvordan man trimmer hunden. Hvis man fx søger på “dog trimming”, får man super professionelle guides, hvor de viser, hvordan man gør. Det er den nemmeste og billigste måde at lære det på.

Egentlig handler det om at undgå de mest typiske fejl i trimningen. De professionelle har begået alle, eller i hvert fald de fleste, fejl. Nogle siger, at man skal lære af sine fejl. Men hvorfor ikke lære af andres? Så sparer man tid og penge.

Hundetrimmer artikel