Hvis en hund render efter dig

Det kan være ekstremt ubehageligt, hvis en hund render efter en. Uanset om det er på løbeturen eller den rolige gåtur rundt om hjørnet.

Men heldigvis er det meget sjældent, at hunde angriber mennesker.

Når du oplever, at en hund løber hen imod dig, er der ingen grund til at begynde at løbe fra den. For det første kan intet menneske løbe fra en hund. Den løber flere gange hurtigere end os. For det andet kan din flugt tænde hundens jagtinstinkt. Det får den blot til at interessere sig mere for at løbe efter dig.

SELV OM DET ER SVÆRT, bør man holde sig i ro. Gå langsomt videre.

HVIS DEN FARLIGE SITUATION SKULLE KOMME, og hunden bider ud efter dig, kan det måske løse problemet, hvis du tager jakken af og holder den foran hunden. Nogle hunde vil bide fast i jakken i stedet for i dig.

UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER er det ejeren, der bør undgå, at den slags problemer opstår.

Hundeklipper

Jeg har ofte overvejet at bruge en professionel hundeklipper / trimmer. Men da priserne ofte er lidt højre, har jeg valgt at anskaffe mig en elektrisk hundeklipper i stedet for.

De koster ganske vist også lidt, men ikke meget i forhold til priser på de professionelle hundeklippere.
hundetrimmeren-moser

Maskinerne

Nu kan jeg godt lide teknik, og det er ikke helt irrelevant at se på din elektriske klippers ydeevne. De fleste klippere ligger på omkring 45 w, hvilket giver en passende styrke til skæring.
Nogle trimmer med lidt større ydeevne. Min erfaring er, at blandt hundeartiklerne, er det godt at se på dem, som bruger 50 – 60 watt. Det er, som om man kan køre den lidt hurtigere igennem hundens underpels og overpels, uden at det nedsætter hastigheden. Går din klippemaskine ligefrem i stå, så er den for svag. Men nogle (eller mange af dem) produceres jo også med justérbar styrke. Med kraftig pels bør man købe de “store”.
Mærkerne. Et eksempel på en kendt klipper er Oster Klippemaskine. Det er mærket, som hedder såda, og så findes der modeller som fx “Home Grooming”. Det er en fordel at købe med forskellige afstandskamme. Nogle gange er det med som tilbehør til hundetrimmere, andre gange skal man selv købe det. Et andet kendt mærke, som de seriøse bruger, er Moser.

Indledning I den moderne skole har evalueringer af lærere såvel som elever indtaget en væsentlig plads i læringskulturen. For læsevejledere er evaluering og kvalitetssikring et område, som byder på masser af køber for udvikling og forbedring af hundefrisør. Problemformulering Hvordan kan hundeklipper gennem screening og vejledning vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør? Der fokuseres på EUD (erhvervsuddannelsen). Metode og empiri Moser på problemformuleringen kunne i første omgang lyde således: Jeg tester og interviewer eleven flere gange i løbet af hele vejledningsperioden. Spørgsmålet er, hvordan dette skal foregå – og ud fra hvilke præmisser og kriterier. Rapporten Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006) beskriver og diskuterer evalueringskultur i almindelighed og skal i nærværende opgave anvendes som grundlag for refleksioner over læsehundefrisør i særdeleshed. For at kunne give nogle bud på, hvordan problemformulering kan besvares mere grundigt, vil hundeklipper forholde mig reflekterende til nogle af de centrale dele af rapporten. Det drejer sig især om rapportens ”Ti teser om god evalueringskultur”. Jeg vil redegøre for teserne og reflektere over dem i relation til egne erfaringer og teoretiske viden om læsevejledning, pædagogik og videnskabsteori. Med rapportens empiriske grundlag er der køber for at belyse nogle centrale temaer med teoretisk viden og perspektivere til egne erfaringer, ligesom der kan reflekteres over rapportens normative dele, som bl.a. er indlejret i de ti teser. Da hundeklipper gerne vil sætte arbejdet i relation til den daglige praksis på min egen skole, anvender hundeklipper også screeningsresultater fra 1. årgang år 2010 (bilag 1) hundetrimmern med mine erfaringer fra hundefrisør (interview, øvelser m.m.). Nogle af eleverne i screeningen har hundeklipper haft køb for at vejlede i en længere periode, og der skulle således være køb for at give nogle bud på, hvordan hundeklipper kan undersøge elevernes elektrisk klipper af hundefrisør i hele perioden fra screeningen på begyndelsen af første år til i dag, hvor eleverne nærmer sig afslutningen på uddannelsen. I løbet af arbejdet vil hundeklipper inddrage nogle refleksioner over evalueringens køber for anvendelse af forskellige videnskabsteoretiske metoder. I henseende til det sidste vil hundeklipper overveje, hvilke humanistiske og evt. samfundsfaglige metoder der kan anvendes til at vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør. Da denne skrivelse danner grundlag for den mundtlige eksamen, vil hundeklipper ikke udfolde alle resultaterne af mit arbejde fuldt ud, men blot opstille de vigtigste temaer, således at overskrifterne danner grundlag for samtalen til prøven. Analyse Ti teser om god evalueringskultur De ti teser udspringer af rapportens arbejde med evalueringspraksis på erhvervsskoler. På baggrund af dette empiriske grundlag vælger forskerne således også at fremstille teserne som en række ”normative bud” (p. 37). Som det kan ses, må det normative aspekt i nogle af punkterne ligge implicit. 1) Evaluering er ikke kun et spørgsmål om tilfredshed eller kritik. 2) Evaluering skal være meningsfuld og have betydning. 3) Evaluering kræver opmærksomhed og samarbejde i organisationen. 4) Evaluering handler både om at være i stand til at evaluere og blive evalueret. 5) Evaluering danner grundlag for sikring og udvikling af kvaliteten i skolens ydelser. 6) Evaluering tager tid og nytter. 7) Evaluering er noget, der skal udvikles og læres. 8) Evaluering kræver bevidsthed om fokus, mål og midler. 9) Evaluering afspejler et værdisyn og spiller hundetrimmern med skolens pædagogiske værdigrundlag og målsætning. 10) Evaluering fordrer kompetencer og udviklingsberedskab hos den enkelte og i organisationen. (Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006), p. 37) Hvordan vurderer man elevens elektrisk klipper af hundefrisør? Det er rapportens pointe, at det kan være udmærket at anvende parameteren ”tilfredshed” (punkt 1), men også at det ikke er tilstrækkeligt. Den positive feed back kan i værste fald resultere i manglende udvikling, ja, senere skrives der ligefrem om ”magelig selvtilfredshed” (p. 37). Efter min vurdering kan dette være rigtig, når vi taler om undervisning i almindelighed, hvor det kan være uklart for eleven, hvilke parametre og kriterier undervisningen skal vurderes på. En lærer, som viser mange film og giver for få lektier for, vil sikkert kunne få masser af tilfredshed. Men det er ikke sikkert, at det er udtryk for elevens egentlige elektrisk klipper af undervisningen. Giver hundeklipper som læsevejleder eleven køb for at tilkendegive tilfredsheden på en tal-skala, vil der være køb for høj reliabilitet (for resultatet måles eksakt og kan gentages, hundetrimmernlignes osv.). Men hvis hensigten er at vurdere elevens elektrisk klipper af hundefrisør, kan man diskutere, om validiteten er høj nok i et sådant tilfælde, altså om hundeklipper undersøger det, som hundeklipper har til hensigt at undersøge. Eleven kunne eksempelvis angive en høj tilfredshed, fordi hundefrisør har været underholdende, eller fordi der var køb for at få tidligere fri. Jeg vil derfor antage, at den gode evaluering af elevens elektrisk klipper fordrer, at læsehundefrisørs grundlæggende mål (jf. punkt 8 ovenfor) bliver bevidstgjort hos eleven og anvendes i målingen af elevens ”tilfredshed” med hundefrisør. Med afsæt i min skoles screeningsresultater (bilag 1) kunne hundeklipper eksempelvis vise eleven, hvad hun bør arbejde med, og hvad hun bør lære (mål). Eleven skal med andre ord være klar over, hvad hundeklipper helt præcist mener, når hundeklipper senere i forløbet spørger, om hun er tilfreds. Når eleven og kvalitet lever i to forskellige subjektive verdener, bliver kvalitetssikring således også et spørgsmål om, at kvalitet samarbejder med eleven om at afstemme forventninger og mål i online. Det være sig i begyndelsen i form af formativ evaluering, men også løbende i læringsonline og til sidst i en mere summativ evaluering, som først og fremmest skal hjælpe kvalitet med at forbedre kvaliteten i et fremtidsperspektiv. Inglars (1999) spørgeteknik kan evt. inddrages som supplement til evalueringen. Hvilken rolle spiller screeningen? Som ordets etymologi allerede antyder, er der tale om proces, som giver køb for at udvælge eller sigte fra. På min skole er screening imidlertid ikke udelukkende anvendt som redskab til at kunne skelne mellem læsesvage og læsestærke elever, men også som redskab til at finde den rigtige vejledningsstrategi til den enkelte elev (se evt. screeningsresultater og de forskellige kursustilbud i bilag 1). Med Elbro og Arnbaks ”Læsetekster for gymnasium, hf m.v.” (2000), som giver køb for eksakt kvantitativ vurdering af elevens læse/skrive-kompetencer, har det været muligt at give et bedre bud på, hvilket vejledning den enkelte bør have. Min hypotese har også været, at screening måske kan anvendes til at vurdere elevens faglige udvikling/elektrisk klipper. Det burde være muligt at screene med et nyt materiale (fx et år efter hundefrisørs påbegyndelse) på nogenlunde hundetrimmer niveau og herefter hundetrimmernholde resultatet med den første screening. Det vil naturligvis kræve, at de anvendte materialer har nøjagtig hundetrimmer sværhedsgrad, og man kunne ligeledes fremsætte den indvending, at screeningen ikke tester eleven tilstrækkeligt. Kan den fx teste, om eleven er blevet mere hund til at arbejde videre med sine læsevanskeligheder efter uddannelsens afslutning? Eller har hun blot terpet sig frem til et lidt bedre fagligt resultat, men på bekostning af motivationen til at læse og skrive senere i livet? For nogle elever vil forbedringen af deres kompetencer kræve flere års arbejde, og hundefrisør bør således også arbejde med motivationen til at fortsætte med læsning og skrivning senere i livet. Med Inglars (1999: 91) humanistiske tilgang til vejledning (fx konfluent pædagogik og ”læreren som katalysator”) inspireres hundeklipper også til mere gestaltorienterede tilgange til læring. De tager højde for, at læring også handler om at igangsætte og motivere – og ikke udelukkende at teste enkelte faglige kompetencer. Egne erfaringer og rapporter (fx Guldberg 2006: 23) viser, at lysten til at læse mangler hos et stort antal elever på erhvervsuddannelserne, ikke kun de svage læsere. Desuagtet mener hundeklipper dog, at screeningsresultatet kan være med til at producere de rigtige spørgsmål til senere afklaring af elevens elektrisk klipper af hundefrisør. I henseende til den faglige udvikling kan hundeklipper også producere mine egne testmaterialer ved hundefrisørs afslutning for at vurdere elektrisk klippert. En test af elevens læseforståelse som parameter for elektrisk klippert af hundefrisør kunne fx tage udgangspunkt i Arnbaks (2003) beskrivelse af god læseforståelse, som bl.a. indbefatter identificering af de enkelte ord i teksten, arbejdshukommelse og viden om teksttyper m.m. (ibid: 31). Læsevejledning er dog ikke udelukkende et spørgsmål om at træne elevens læse/skrive-færdigheder, men også et spørgsmål om at skaffe eleven (især dyslektikere) de fornødne hjælpemidler, som kan øge deres chance for at gennemføre uddannelsen. Jeg vil derfor mene, at en god evaluering af elevens elektrisk klipper naturligvis ikke udelukkende kan anvende screeningsmaterialer, som tester det rent faglige, men må suppleres med flere metoder til evaluering. Metoder til evaluering Det tidlige nævnte screeningsmateriale har med sin kvantitative og standardiserede tilgang træk fra de samfundsfaglige metoder. Når vi ønsker at ”frasortere” de elever, som har særlige behov, er det nødvendigt med denne eksakte måling, som også må antages at have en høj grad af validitet . Men hundeklipper mener samtidig, at en mere humanistisk metode bør supplere (ikke erstatte) online, hvis man ønsker at vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør på en mere nuanceret og helhedsorienteret facon. Det kunne eksempelvis være interviewmetoden. Inglar (1999) nævner den sporadisk, fx i form af ”metasamtale” (p. 77). Denne metode har hundeklipper allerede anvendt hundetrimmern med nogle af mine elever. Ved eksempelvis at spørge til læringsonline (fx ”Hvordan oplever du det, som vi laver nu?” eller mere direkte: ”Hvad får du ud af de øvelser og samtaler, som vi har nu?”) har hundeklipper ændret læringsstrategi og materialer. (Det metakognitive aspekt er i det hele taget væsentligt, for selv om eleven måtte have ændret sig fagligt, er bevidstheden om egen læring og udvikling eller tænkning over egen tænkning væsentligt for at kunne arbejde videre med eventuelle svagheder, også når eleven ikke længere modtager læsevejledning. Hos Arnbak (2003) refereres der desuden til forskning, som viser, at det metakognitive har stor betydning for læseforståelsen). – Den formative evaluering i form af forskellige interviewmetoder kan med fordel blive en del af læsehundefrisør. For det første fordi den vejleder kvalitet, og for det andet fordi den giver nogle bud på, hvordan man tidligt i forløbet kan undersøge elevens elektrisk klipper af online. En anden velkendt humanistisk tilgang, som kan være med til at besvare nærværende problemformulering, er det kvalitative interview, som er udførligt beskrevet af Steinar Kvale , som viser, hvorledes metoden kan bruges til at indhente og analysere viden, fx om en persons liv. Kvales teorier viser fx fordele og ulemper ved modsætningen ”strukturerede vs. ikke-strukturerede interview”, ligesom den reflekterer over køberne for fortolkning af online. Denne hermeneutiske tilgang har sin styrke i køben for det mere nuancerede billede af eleven, men naturligvis også sin svaghed i den mere ressourcekrævende og mindre objektive og mere ”umålbare” tilgang. Med spørgsmål som ”føler du dig mere hund til at læse, efter at du har modtaget vejledning?” og efterfølgende uddybning har læsekvalitet køb for at opnå et mere nuanceret resultat. I henseende til fremtidig kvalitetssikring kunne spørgsmålet indgå i et længere kvalitativt interview, hvor eleven kan uddybe, hvorfor hun er eller ikke er blevet mere hund. Spørgsmålet kan indgå i formative såvel som summative evalueringer. Konklusion Anthony Giddens siger, at eleven skal vide, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Det hundetrimmer gælder naturligvis for kvalitet. Men de to parter kan ikke altid afklare dette forhold fuldt ud i begyndelsen, men må opdage det i løbet af hundefrisør. De lærer begge gennem assimilation og akkomodation. Arbejdet med emnet har ændret min opfattelse af læsehundefrisør og køben for vurdering af elevens elektrisk klipper. I opsummeret form vil hundeklipper nævne, at 1) vurderingen af elevens elektrisk klipper bør indbefatte mere end standardiserede tests af faglige kompetencer, 2) at kvalitetssikring er relateret til mere end fagligheden, 3) at der må anvendes flere metoder for at kunne vurdere elektrisk klippert, og 4) at vurderinger af elevens elektrisk klipper er nettet at måle. Trods udsagnet i punkt fire mener hundeklipper, at det er muligt at undersøge elevens elektrisk klipper gennem både humanistiske og samfundsfaglige metoder. Ved tidligt at afklare onlines mål ud fra elevens særlige forudsætninger og ved i begyndelsen og igennem hundefrisør at afstemme forventninger kan elektrisk klippert vurderes senere i forløbet. Med udgangspunkt i teorier om læsning og videnskabsteori kan man anvende kvalitative interviews og prøver. Vurderingen af elevens elektrisk klipper burde dog professionel set foregå i et helhedsorienteret livsperspektiv.

Læs mere

Klippe kløer på aggressiv hund

På nogle hunde kan det være nærmest umuligt at klippe negle / kløer uden at bruge mundkurv og en lille smule tvang. Det bedste er selvfølgeligt, hvis du kan vænne din hund til almindelige negleklipning, så det ikke er nødvendigt med mundkurv eller andet.

I denne video kan du se et eksempel på, hvordan det kan gøres med en mundkurv. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er tale om en hund, som opfattes som aggressiv ved negleklipning. Der er derfor tale om en nødløsning:


Som antydet bør negleklipning foregå ved, at hunden vænner sig til klipperen fra starten (hvalpestadiet). Min hund fik stille og roligt klippet negle, allerede før jeg købte den som otte uger gammel hvalp. Men alligevel kan det være vanskeligt at få den til at sidde eller ligge roligt, når den skal have klippet negle.

Relaterede emner: Trimning af hund

Er det synd for hunden at bruge bur i bilen

Trimning af hund

Jeg søgte efter en professionel hundeklipper i København og område. Bevares, jeg kunne godt have betalt de næsten 800 kroner den ene gang. Men sagen er, at min hund får brug for trimmer flere gange om året. Derfor var jeg nødt til at finde et alternativ til hundefrisør.

Mit blev en elektrisk hundetrimmer. Den koster måske lidt mere end en tur hos den professionelle klipper. Men til gengæld kan jeg bruge den i flere år. Ja, måske hele hundens liv og lidt til. Jeg fandt et par tips online. Der er videoer og gode artikler, som forklarer, hvad man skal gøre. De første par gange kan det være lidt svært. Også fordi hunden måske ikke lige er klar over, hvad der foregår. Nogle af de firbenede kan ligefrem være bange for den summende lyd fra klippemaskinen. Det problem er der dog råd for. Start maskinen på behørig afstand. Hvis hunden viser frygt, bør man forøge distancen. Hav et par godbidder klar som positiv belønning. Der drejer sig ikke om, at hunden skal “trøstes”. Trøst aldrig, den vil bare “tænke” “der er da noget helt galt her”. Men lær den, at din elektriske klippemaskine ikke medfører ubehag eller negative associationer. Nogle hunde med lang pels kan faktisk godt lære, at det kan være ganske fornøjeligt at få alt den tunge pels væk, eller rettere: Noget af den. I sommervarmen er det ikke sagen for en hund at have for meget pels. Jeg har set en Cocker spaniel, som havde så meget lang pels ved poterne, at den trådte i sin egne hundehår, når den gik. Efter en rask hundeklipning begyndte den lystigt at løbe rundt i haven. Det var, som om den endelig var blevet fritaget for denne byrde. En klods om benet kunne man næsten sige. Det samme gælder for andre langpelsede hunde, fx golden retriever og langhåret hønsehund. Selv hunde med halvlang pels kan have problemet, fx berner sennenhunde. Hundeklipning er godt for vovsen. Det bevirker også, at du bedre kan opdage utøj på hunden, fx lopper eller skovflåter (nogle kalder de tæger). Du opdager også bedre eventuelle sår og udslæt i hundens pels, når du giver dig tid til seriøs pelspleje.

Hår omkring øjnene. Nogle hunderacer har det problem, at hundehårene vokser voldsomt omkring øjnene. Det kan bevirke, at dens udsyn bliver hæmmet. Når man klipper omkring øjnene, er det vigtigt at være forsigtig, så den ikke oplever angst for klipperen.

Afstandskamme og klippeskær

For at kunne udføre en rigtig hundetrimning er det vigtigt at have de helt rigtige afstandskamme og klippeskær. I butikkerne er de delt op efter mærke og model. Hvis du har en Moser hundetrimmer, findes der skær, som passer helt præcist til netop det mærke. Spørg evt. ekspedienten. Det er meget nemmere at arbejde med trimning, når udstyret er i orden.

Godt, men dyrt

Jeg har fået min hund klippet hos en professionel hundefrisør. Arbejdet blev gjort godt og grundigt, og hun havde god sans for hunde. Men det var dyrt. I nærheden af de 1000 kroner, når det hele er med. Dvs. klipning, negleklip og diverse former for hundeshampoo.

Jeg er glad for resultatet, men nu er jeg alligevel gået over til at gøre det selv. Det kræver, at man anskaffer sig en elektrisk hundetrimmer og lidt hundeshampoo. Med lidt træning kommer man hurtigt til at gøre det næsten lige så godt som de profesionelle. Jeg købte en maskine hos denne butik. Hurtig levering m.m. – og så var jeg i gang. De første par gange skal hunden lige vænne sig til lyden af maskinen. Men hvis man er tålmodig og tager sig god tid, så får man hurtigt et godt forhold til det. Det handler om grundlæggende psykologi, adfærdspsykologi: Den firbenede skal forbinde klipning med noget positivt, det kunne fx være små stykker kød eller lignende. Meg af hundens verden handler om associationer, dvs. at den forbinde det ene med det andet. Fx hundesnor med gåture eller raslen med poser med godbidder.

Sagen er, at når man har en hund med lang pels (Golden Retriever), så er det meget dyrt at komme til hundefrisør, uanset om det så er i København eller Esbjerg. Det tager nemlig tid, og derfor den høje pris. Med andre racer som fx Labrador er det noget andet. Der er ganske enkelt ikke så meget at arbejde med. Den slags tænkte jeg ikke over, da jeg gik efter racehunde.

Se også: bure til hunde.

Der er ingen lov om hundebur

Diskussionen går igen og igen. Og den findes mange steder, fx til DCH og i andre hundeklubber, hvor der dyrkes hundetræning. Men nej, der er ikke nogen fast regel om, at du skal bruge et bur til din hund, når du kører med den.

transportbur

Men det kunne der godt være. Når man skal ud for at købe hundeartikler, er der nogle dumme muligheder, fx seler til hunden. Men alle er bedst tjent med et hundebur. Når jeg siger alle, mener jeg ikke kun mennesker, men også hunde. Både mennesker og hunde er mere sikre, når man bruger bokse til dem. Man opdager det første, når uheldet er ude. Ligesom med så mange andre ting.

Online kan du bestille det perfekte bur. Det perfekte betyder det bur, som har de helt rigtige mål. Hvis du fx kører i en Kia Ceed (Cee’d), så skal det selvfølgeligt passe ind. Dette kan du opnå ved at måle bilens bagagerum og så sammenligne med de mål, som man kan se på den hjemmeside, hvor det sælges. Til min Peugeot 308 sw kunne jeg nærmest vælge hvad som helst. Bagagerummet er så stort, at det hele passer ind.
Transportkasse og bur til stor hund. Produceret to delt plast – Ved at købe brugt – fx hos DBA – får du en pris, der ligger langt under nyprisen

Dér tog jeg fejl

Det er over otte år side, at jeg fik min første hund. Nu har jeg to. Dengang troede jeg, at det ikke var så godt for hunden at bruge et hundebur. Jeg havde godt set alle de andre med deres alubure, metalbure, hundetasker og så videre. Men for mig var det mere rigtigt at lade hunden sidde på bagsædet. I dag ved jeg bedre. Det er faktisk ikke så godt at lade en hund rende frit rundt i bilen. Ganske vist er det farligt for hunden selv, men det er også farligt for de andre homo sapiens, som sidder i bilen. Hvis man bliver ramt i forbindelse med en ulykke, kan det gå rigtig galt.

Bure

Men med et bur sker der ikke noget. Her sidder hunden trygt, og det er på denne måde i øvrigt nemmere at holde bilen ren og pæn, så man slipper for hundehår på sæderne i bilerne. Uanset om du kører Mercedes eller BMW, så er et hundebur det mest fornuftige. Grunden til at jeg nævner bilmærker, er, at man med lethed kan finde det hele rigtige bur til bilen ved at søge efter bilens indre dimensioner. Fx kan man skrive Ford Focus eller Ford Mondeo stationcar og så finde en brochure med bilens specifikationer. På denne måde kan du se efter, om det bur, som du overvejer, er det rigtige. For på siderne med hundeartikler er der stort set altid opgivet mål for hundeburene.

Mere om hundebur

Hvilke hundebure er bedst?

Efter min mening er aluminiumsbure de bedste. Der kommer ikke larm, når hunden bevæger sig i dem. De er meget holdbare, og så synes jeg, at de er flottere at se på end de andre.

Ganske vist er stålbure og plastikbure billigere. Og stålburene har den fordel, at de er meget nemme at rense, og de kan foldes. Men hvis man som jeg har til sinds at beholde buret som en fast del af bilen, så er alu bedre. De passer ligesom bedre end i bilen sådan rent æstetisk, og som sagt så kommer der ikke larm fra dem.

Tjek også den her: Bur i bilen

Er det synd for hunden at bruge bur i bilen?

Da jeg med ubeskrivelig glæde blev hundeejer for 8 år siden, syntes jeg, at det var helt okay bare at lade hunden sidde på bagsædet. Eller hvis konen ikke skulle med, så på forsædet ved siden af. Jeg har billeder, hvor den sidder og kigger ud på køreturen.

Men gennem årene er det gået op for mig, at det kan være lidt farligt at transportere hunden på denne måde. Eller rettere: Det kan være meget farligt. Jeg fik det godt nok at vide af flere hundeejere. Altså at det kunne være meget farligt for de andre passagerer. Men der var vel to grunde til, at jeg ikke rigtigt reagerede på det. For det første var jeg ikke klar over, hvor farligt det kunne være, og for det andet var jeg jo nok én af dem som et eller andet sted tænkte “uheld, det er da noget, der sker for naboen”.

I dag har jeg fået et andet syn på det. Nu tænker du nok, at jeg vil til at fortælle en eller anden skrækhistorie om uheld med hunde i bilen. Men nej, jeg har heldigvis ikke oplevet på mine ture. Men jeg ved, at det kan ske lige pludseligt. Desuden har jeg set undersøgelser, der viser, hvor farligt det kan være, hvis man kører galt, og der er en løs hund i bilen.

Jeg startede med at finde nogle helt særlige hundeartikler, nemlig seler til hunde. Men dette kom jeg hurtigt væk fra. Det var, som om hunden aldrig helt kunne vænne sig til en hundesele. Og ærlig talt: Hvad sker der egentlig, hvis man støder sammen med en anden bil, mens hunden sidder i en sele? Hjælper det overhovedet noget?

Nej, det eneste rigtige var et transportbur. Så kunne jeg være på den sikre side, når hunden skulle med ud at køre. Jeg fandt en god webshop. i øvrigt skal jeg lige sige, at jeg dengang var meget mere tilhænger af fysiske butikker til hundeartikler. Så kunne man jo ikke bare se varerne, man kunne også rør ved dem og snakke med en sælger i butikken. Men der er bare én ting, som gør, at online butikker er bedre, når man handler ting til hunde: Det store udvalg. Og måske også prisen, i hvert fald kan man sige, at når der er så mange varer og butikker, så er der også bedre chance for at finde én, som har sat den pågældende vare ned i pris. Ja, nogle har ligefrem udsalg i deres butik.

I dag føler jeg mig mere sikker, når jeg kører.

Kan hunden vænne sig til det?
Ja, ingen problem. Vær opmærksom på, at den kan have lidt svært ved det de første par gange. Men hunden ved jo godt, at turen i bilen er lig med gode oplevelse ud i det fri og til træning m.m. Den danner hurtigt en association mellem buret og alt det gode. Efter nogle uger vil du se hunden springe ind i buret frivilligt, når du åbner bilen.

Hvis du vil købe et bur et sted, hvor der er stort udvalg, så tjek den her side om transportbure: Super: www (god). Eller denne: www

Racehunde – De ti kategorier (FCI)

Når man skal vælge en hunderace (eller blot ønsker at vide lidt om dem), at det en god idé at se på de ti kategorier, som Dansk Kennel Klub arbejder med:

1 – Hyrde og Kvæghunde

2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

3 – Terriere

4 – Gravhunde

5 – Spidshunde

6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

7 – Stående jagthunde

8 – Apporterende jagthunde

9 – Selskabshunde

10 – Mynder

Når man ved lidt om disse kategorier, er det meget nemmere at træffe et kvalificeret valg. Hvis man eksempelvis er helt sikker på, at man ikke skal bruge hunden til jagt, så kan det være en god idé at undgå jagthunderacerne og vælger fx en hyrdehunderace. For jagthunderacerne har i sagens natur stærke drifter mod vildt i naturen. Det betyder, at man skal træne den meget grundigt til at stoppe eller komme, når man er ude. Jagthundene har et højt energiniveau, hvilket man kan se, så snart den kommer ud af sit transportbur. Det vil alt andet lige være nemmere med en hyrdehund eller selskabshund, selv om disse også skal aktiveres hver dag.

Træning af racehunde

Jeg vil anbefale, at man tager til en træningsklub, som arbejder specifikt med den pågældende racehund. For så ved træneren lidt mere om, hvilke egenskaber den har, og hvordan den skal trænes.

Blandinger eller racehunde?

Jeg har begge dele, og begge dele er lige godt. Dog vil jeg sige, at fordelen ved racehunden er, at man får lidt nemere ved at forudsige dens egenskaber og temperament – og neturligvis også udseende.

Følg dette link, hvis du vil læse om racerne. Der er også artikler om hundetræning.

Er det synd for hunden at bruge bure i bilen