Hunden gør i haven. Hvad gør man?

Når hunden gør i haven, har du et problem. Dine naboer har juridisk ret til ikke at høre på sådan et spektakel. Hvis du ikke får den til at holde op, er der kun meget uønskelige muligheder tilbage: Du kan flytte, eller du kan tage den sidste tur til dyrlægen.

Sådan gør man

Vær klar!

Så snart hunden begynder at gø, skal du have fat i den. Tag hårdt fat i nakken, og løft op, mens du trækker den ind i huset. Lad den blive inde i min 5 minutter, og lad den så komme ud igen. Herefter gentages øvelsen, hvis larmen kommer (og det gør den på et eller andet tidspunkt). Altid ind, når den gør.

Hvis du har en hund, som stikker af, når du forsøger at afrette den, er det en god ide at sætte en tynd snor på. Jeg foreslår 5-6 meter. Så får du lettere fat på den, når den gør.

Vær opmærksom på…

At mange såkaldte hundepsykologer og hundetrænere vil forsøge at forvirre dig, hvis du spørger, hvordan man får en hund til at holde op med at gø.

De vil sige, at du skal råbe nej og maske pjaske lidt vand på den med en vandpistol. Andre giver dig lange forklaringer omhandlende de forskellige årsager, der er til, at hunden gør.

Og i nogle særligt tåbelige tilfælde vil de ligefrem anbefale dig en eller anden bog om hundetræning. Men din hund bliver ikke lydig, fordi du sidder i lænestolen med en bog. At læse en bog om problemer er blot at udsætte det. Kom heller i gang med det samme.

Hvorfor gør hunde?

Det er rigtigt, at de nogle gange gør, fordi de keder sig. Og hvis dét er tilfældet, bør du aktivere din hund noget mere med lange friture og leg. Nogle gange gør for at få opmærksomhed, og andre gange er det et “alarmkald”. Det sidste sker oftest, når din hund ser en anden hund, og nogle gange når de ser mennesker eller hører larm. Uanset årsagen skal den lære, at den ikke skal gø. Hvis din hund står for meget i hundegård, er det vigtigt, at den kommer ud flere gange om dagen. Men en sådan kedsomhed i en hundegård, kan man ikke forvente andet, end at den larmer.

Vagthund?

Nej, din hund bliver ikke en ringere vagthund, fordi du får den til at holde op med at gø. Den bliver bedre. For den bliver bedre til at finde ud af, hvornår der virkeligt er en grund til at gø.

Hund i bilen – Transport

Læs også om hundegårde: Hundegaardtilsalg.dk

Hunde: 99 % positiv metode og hvad så….?

Jeg er tilhænger af det, som mange kalder “positiv hundetræning”. Grundprincippet er ros og leg, altså “positive” ting.

Men som overskriften antyder, er det min mening, at man også bør bruge en lille smule af det, som nogle sikkert vil kalde “negative” metoder. Ja, det lyder jo ikke videre… positivt.

Men når jeg hører de sørgeligt historier om hunde, som hopper ud af deres transportbur fra bilen og videre ud på vejen for at blive kørt over, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om ikke man i virkeligheden hjælper hunden med en streng stopkommando. Stop betyder stop. Under alle omstændigheder.

Tag nu mine egne hunde. Den ene vil faktisk godt komme på indkald, hvis “aftalen” er, at den skal have en godbid. Men det virker bare ikke, hvis den jagter en hare. Den vil – selvfølgeligt – hellere efter en hare, end den vil hen til mig og mine godbidder. Men nogle gamle jagthundetrænere anbefaler, at man lærer en god dækkommando. Det kan fx foregå ved, at man kommanderer dæk og umiddelbart efter giver et hårdt ryk nedad. Jeg har set, hvordan hunde begynder at lystre efter én gentagelse. Nogle skal have lidt mere overtalelse.

Min pointe med overskriften er, at man kun skal bruge den slags strenge metoder 1 % af tiden. De 99 % er godbid, leg og hvad du ellers kan finde på af positive træningsmetoder.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke noget positivt ved en hund, der bliver kørt over. Og i værste fald kan hunden på vejen ende med alvorlige personskader, fordi nogle billister instinktivt drejer, når de ser hunden.

I øvrigt er der netop gode muligheder for at rose hunden, når den begynder at lystre. Det var – især i begyndelsen – mit problem, at der til hundetræning sjældent kom muligheder for oprigtig ros, for hunden gjorde sådan set hele tiden mere eller mindre, hvad den slev havde lyst til. Giv hunden mulighed for at vise, hvad den kan.

Transportbure

Trim eller frisør?

Det er altid en positiv oplevelse at komme til hundefrisør. Pelsen bliver grundigt set efter. Der bliver studset og klippet til på den professionelle måde. Og om sommeren er hunden godt tilfreds med ikke at skulle gå rundt i varmen med en stor “vinterfrakke” på. Det er bare én ting, jeg ikke så godt kan lide: Prisen. Det er da klart, at man er nødt til at tage penge for klipningen af hunden, men det er så dyrt, at man lige så godt kan købe en elektrisk hundetrimmer. Den kan fås få det, som en klipning hos den professionelle koster.

Det tager lidt tid at øve sig på at bruge en hundeklipper. Og det skal indrømmes, at resultatet ikke er lige så godt som hundefrisørens, i hvert fald ikke de første par gange. I øvrigt skal hunden også vænne sig til at blive klippet. Nogle kan være direkte bange for en hundeklipper.

Men når man er over den værste hurdle, er det en rigtig god løsning. Der er også den fordel ved hundetrimning, at man lettere opdager, hvis der er utøj på hunden. Man ser det også tydeligere, hvis der er tale om allergi hos hunden.

Trimmer til hund

Transportbur – Stål, plastik eller stof? Hvad er bedst?

Stål

Fordele

Transportbure i stål er solide, og priserne på burene er for det meste i den lave ende, dvs. under 500 kroner. Det afhænger lidt af størrelsen.

Ulemper

Ulempen ved et stålbur er, at de kan rasle lidt under kørsel, men dette kan løses ved at fastmontere det med reb eller lignende.

Plastik

Fordele

Igen er burenes priser ofte langt nede. Der ses ikke problemer med raslen under kørsel, og så kan de ofte deles i to: En bund og en top. Det betyder, at hunden kan vænne sig til at ligge i bunden som en hundeseng eller hundesofa. Det kan anbefales at lade den ligge i sengen et par gange, før den kommer ind i bilen i sit hundebur. Det kan modvirke angst i forbindelse med kørsel i bil.

Ulemper

Der er ikke mange ulemper ved at transportbur i plastmateriale. Skulle man være meget uheldig, kan materialet flække ved hårde stød, men dette er usædvanligt, især med bure af kvalitet.

Stof

Fordele

Transporttasker i stof er noget af det billigste, som man kan købe. Desuden er de meget nemme at transportere, idet de hører til den letteste form for transport af hund.

Ulemper

Ulempen er klart, at et sådant “hundebur” ikke har fast sider. Det betyder, at man er nødt til at placere hundetasken bag bagsædet eller et af passagersæderne. Ellers er der ikke rigtigt noget sikkerhedsmæssigt argument for at bruge det. Desuden er de ikke altid så holdbare som stålbure og alu. Selv plastik er mere solidt.

Lidt adfærdspsykologi

Nogle hundeejere oplever, at hunden er bange, de første par gange den skal med i sit hundebur. Løsningen hedder adfærdspsykologi. Hunden skal forbinde hundeburet med noget positivt. En nem måde at skabe denne association på er at give hunde helt korte ture ud til noget, som den meget gerne vil, fx friture på en mark eller leg med andre hunde. Ganske korte ture og derefter alt det positivt. Hunden vil hurtigt danne en positiv association mellem turen i bilen og alt det gode. Her kan man naturligvis også bruge godbidder.

Mine hunde er så glade for at komme med i bilen, at de hellere løber ind i bilen end ned til vejen, også hvis der står en anden hund nede ved vejen.

I andre sammenhænge

Der kan være andre ting end et transportbur til hunden, som den frygter. Metoden er den samme, og det er desuden klogt at arbejde med langsom tilnærmelse. Det betyder, at hunden skal se og høre det, som den frygter, men på afstand. Herefter kan man langsomt nærme sig det, som den er bange for. Et konkret eksempel kunne være skudræd hund. Ved skudrædhed bør man begynde på en afstand af en halv kilometer. Det virker ikke at luske ud til et par jægere, fx til en andejagt. For det er slet ikke sikkert, at der bliver affyret skud, og måske synes jægere, at det er lidt irriterende, at der står én og glor. Nej, det bedste er at stå en halv kilometer fra en skydebane. Hvis din hund oplever frygt på denne afstand (det burde den ikke), så gå længere væk. Ellers er det bare at nærme sig skydebanen stille og roligt. Det virker meget bedre, hvis der er andre hunde nede ved banen. Det betyder, at din hund glemmer at være angst for skud. Jeg vil anbefale, at hunden kommer ud af sit transportbur, længe før man er på banen.

Transportbur hund

Bange for hundetrimmeren?

Hvis din hund er bange for en elektrisk hundetrimmer, så er den ikke den eneste. Nogle hunde kan ikke lide lyden af maskiner, der summer. Men heldigvis kan man hjælpe de fleste, for ikke at sige dem alle. Det sidste er måske lidt af en overdrivelse. Men man kan i hvert fald hjælpe langt de fleste.

Man begynder med at tænde den elektriske hundetrimmer på behørig afstand. Smid evt. et par godbidder, eller leg lidt med hunden. Den første dag er der ingen grund til at begynde med selve trimningen. Lad den blot høre den elektriske lyd, og lad den få en association til noget positivt.

Efter nogle gentagelser nærmer man sig hunden, eller lader dén nærme sig klipperen. Du bør kunne fornemme, hvornår hunden er klar til at få trimmet de første par totter. Den tættere trimning, hvor man sætter afstandskammen helt ned til huden, bør man vente med, til den er helt roligt omkring sin trimmer.

På Mosers hjemmeside er der en guide, som viser dig, hvilken klipper du bør købe. Guiden virker således, at man i en formular vælger, om hunden er ruhåret, har lang pels, underuld osv. Herefter kan man se, om der er en Moser 50 Max eller en helt anden, der passer. Se siden her: her

Trimning af pels hund