Tekstredigering (korrekturlæsning)

Hurtig guide, der gør dine tekster bedre.

1) Tjek nutids-r – eller manglen på dem. Eksempel: “Han referere til teksten”. I denne sætning skal der r på udsagnsleddet. Du kan let se fejlen ved at indsætte et andet ord, fx ‘henviser’.

2) Tjek egennavne. Navne, lande, veje, byer, titler osv. De skal staves med stort.

3) Sammenhæng mellem afsnit: Læs det igennem, før du publicerer. Nogle gange bliver læseren smidt rundt fra det ene emne til det næste. Skab sammenhæng!

4) Sætninger skal hverken være for lange eller for korte.

Den bedste gennemlæsning får du, når du lægger teksten fra dig i noget tid. Fx 10 – 15 minutter. På den måde undgår du at blive korrekturblind, som det kaldes.

Det er også anbefalelsesværdigt at få andre til at læse det. De opdager ofte noget, som du ikke selv ser.

Hvis du ikke helt har styr på de mange grammatikregler, som er beskrevet hos Dansk Sprognævn, kan du bestille en korrekturlæser. Det behøver ikke at være dyrt.

Det handler om det indtryk, som tekster giver læseren. Et rent sprog er med til at skabe troværdighed. For det meste er det let og relativt omkostningsfrit at optimere en tekst, så den fremstår mere indbydende over for læseren. Det kan godt være, at korrekturlæsningen af kommaerne ikke giver den store forskel, for så vidt som de fleste måske ikke kan se forskel eller bare er mere eller mindre ligeglade. Men taler vi om fejl som manglende nutids-r (“han køre i bilen”) eller egennavne med lille, så vil de fleste opleve det som ikke bare forstyrrende, men direkte irriterende.

Rette kommaer

De fleste forventer, at korrekturlæseren retter alle kommafejl. Det skal de også. For korrekt kommatering har flere fordele. Ud over at det viser, at din korrekturlæser kan sit kram, så viser det også seriøsitet i teksten.

Sprogoptimering

Sprogoptimering er en oplagt mulighed, når din korrekturlæser har læst det hele igennem og rettet ned til mindste komma. Herefter kan man give sin kunde gode råd til teksten. Er noget af det ikke forståeligt nok? Passer det til læsermålgruppen? Bør det opdeles på en anden måde? Man kan ændre mange til for at optimere sin tekst.

Flere gode råd om tekstredigering tips til sprog.