Hundeklipper

Jeg har ofte overvejet at bruge en professionel hundeklipper / trimmer. Men da priserne ofte er lidt højre, har jeg valgt at anskaffe mig en elektrisk hundeklipper i stedet for.

De koster ganske vist også lidt, men ikke meget i forhold til priser på de professionelle hundeklippere.
hundetrimmeren-moser

Maskinerne

Nu kan jeg godt lide teknik, og det er ikke helt irrelevant at se på din elektriske klippers ydeevne. De fleste klippere ligger på omkring 45 w, hvilket giver en passende styrke til skæring.
Nogle trimmer med lidt større ydeevne. Min erfaring er, at blandt hundeartiklerne, er det godt at se på dem, som bruger 50 – 60 watt. Det er, som om man kan køre den lidt hurtigere igennem hundens underpels og overpels, uden at det nedsætter hastigheden. Går din klippemaskine ligefrem i stå, så er den for svag. Men nogle (eller mange af dem) produceres jo også med justérbar styrke. Med kraftig pels bør man købe de “store”.
Mærkerne. Et eksempel på en kendt klipper er Oster Klippemaskine. Det er mærket, som hedder såda, og så findes der modeller som fx “Home Grooming”. Det er en fordel at købe med forskellige afstandskamme. Nogle gange er det med som tilbehør til hundetrimmere, andre gange skal man selv købe det. Et andet kendt mærke, som de seriøse bruger, er Moser.

Indledning I den moderne skole har evalueringer af lærere såvel som elever indtaget en væsentlig plads i læringskulturen. For læsevejledere er evaluering og kvalitetssikring et område, som byder på masser af køber for udvikling og forbedring af hundefrisør. Problemformulering Hvordan kan hundeklipper gennem screening og vejledning vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør? Der fokuseres på EUD (erhvervsuddannelsen). Metode og empiri Moser på problemformuleringen kunne i første omgang lyde således: Jeg tester og interviewer eleven flere gange i løbet af hele vejledningsperioden. Spørgsmålet er, hvordan dette skal foregå – og ud fra hvilke præmisser og kriterier. Rapporten Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006) beskriver og diskuterer evalueringskultur i almindelighed og skal i nærværende opgave anvendes som grundlag for refleksioner over læsehundefrisør i særdeleshed. For at kunne give nogle bud på, hvordan problemformulering kan besvares mere grundigt, vil hundeklipper forholde mig reflekterende til nogle af de centrale dele af rapporten. Det drejer sig især om rapportens ”Ti teser om god evalueringskultur”. Jeg vil redegøre for teserne og reflektere over dem i relation til egne erfaringer og teoretiske viden om læsevejledning, pædagogik og videnskabsteori. Med rapportens empiriske grundlag er der køber for at belyse nogle centrale temaer med teoretisk viden og perspektivere til egne erfaringer, ligesom der kan reflekteres over rapportens normative dele, som bl.a. er indlejret i de ti teser. Da hundeklipper gerne vil sætte arbejdet i relation til den daglige praksis på min egen skole, anvender hundeklipper også screeningsresultater fra 1. årgang år 2010 (bilag 1) hundetrimmern med mine erfaringer fra hundefrisør (interview, øvelser m.m.). Nogle af eleverne i screeningen har hundeklipper haft køb for at vejlede i en længere periode, og der skulle således være køb for at give nogle bud på, hvordan hundeklipper kan undersøge elevernes elektrisk klipper af hundefrisør i hele perioden fra screeningen på begyndelsen af første år til i dag, hvor eleverne nærmer sig afslutningen på uddannelsen. I løbet af arbejdet vil hundeklipper inddrage nogle refleksioner over evalueringens køber for anvendelse af forskellige videnskabsteoretiske metoder. I henseende til det sidste vil hundeklipper overveje, hvilke humanistiske og evt. samfundsfaglige metoder der kan anvendes til at vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør. Da denne skrivelse danner grundlag for den mundtlige eksamen, vil hundeklipper ikke udfolde alle resultaterne af mit arbejde fuldt ud, men blot opstille de vigtigste temaer, således at overskrifterne danner grundlag for samtalen til prøven. Analyse Ti teser om god evalueringskultur De ti teser udspringer af rapportens arbejde med evalueringspraksis på erhvervsskoler. På baggrund af dette empiriske grundlag vælger forskerne således også at fremstille teserne som en række ”normative bud” (p. 37). Som det kan ses, må det normative aspekt i nogle af punkterne ligge implicit. 1) Evaluering er ikke kun et spørgsmål om tilfredshed eller kritik. 2) Evaluering skal være meningsfuld og have betydning. 3) Evaluering kræver opmærksomhed og samarbejde i organisationen. 4) Evaluering handler både om at være i stand til at evaluere og blive evalueret. 5) Evaluering danner grundlag for sikring og udvikling af kvaliteten i skolens ydelser. 6) Evaluering tager tid og nytter. 7) Evaluering er noget, der skal udvikles og læres. 8) Evaluering kræver bevidsthed om fokus, mål og midler. 9) Evaluering afspejler et værdisyn og spiller hundetrimmern med skolens pædagogiske værdigrundlag og målsætning. 10) Evaluering fordrer kompetencer og udviklingsberedskab hos den enkelte og i organisationen. (Evalueringskultur på erhvervsskolerne (2006), p. 37) Hvordan vurderer man elevens elektrisk klipper af hundefrisør? Det er rapportens pointe, at det kan være udmærket at anvende parameteren ”tilfredshed” (punkt 1), men også at det ikke er tilstrækkeligt. Den positive feed back kan i værste fald resultere i manglende udvikling, ja, senere skrives der ligefrem om ”magelig selvtilfredshed” (p. 37). Efter min vurdering kan dette være rigtig, når vi taler om undervisning i almindelighed, hvor det kan være uklart for eleven, hvilke parametre og kriterier undervisningen skal vurderes på. En lærer, som viser mange film og giver for få lektier for, vil sikkert kunne få masser af tilfredshed. Men det er ikke sikkert, at det er udtryk for elevens egentlige elektrisk klipper af undervisningen. Giver hundeklipper som læsevejleder eleven køb for at tilkendegive tilfredsheden på en tal-skala, vil der være køb for høj reliabilitet (for resultatet måles eksakt og kan gentages, hundetrimmernlignes osv.). Men hvis hensigten er at vurdere elevens elektrisk klipper af hundefrisør, kan man diskutere, om validiteten er høj nok i et sådant tilfælde, altså om hundeklipper undersøger det, som hundeklipper har til hensigt at undersøge. Eleven kunne eksempelvis angive en høj tilfredshed, fordi hundefrisør har været underholdende, eller fordi der var køb for at få tidligere fri. Jeg vil derfor antage, at den gode evaluering af elevens elektrisk klipper fordrer, at læsehundefrisørs grundlæggende mål (jf. punkt 8 ovenfor) bliver bevidstgjort hos eleven og anvendes i målingen af elevens ”tilfredshed” med hundefrisør. Med afsæt i min skoles screeningsresultater (bilag 1) kunne hundeklipper eksempelvis vise eleven, hvad hun bør arbejde med, og hvad hun bør lære (mål). Eleven skal med andre ord være klar over, hvad hundeklipper helt præcist mener, når hundeklipper senere i forløbet spørger, om hun er tilfreds. Når eleven og kvalitet lever i to forskellige subjektive verdener, bliver kvalitetssikring således også et spørgsmål om, at kvalitet samarbejder med eleven om at afstemme forventninger og mål i online. Det være sig i begyndelsen i form af formativ evaluering, men også løbende i læringsonline og til sidst i en mere summativ evaluering, som først og fremmest skal hjælpe kvalitet med at forbedre kvaliteten i et fremtidsperspektiv. Inglars (1999) spørgeteknik kan evt. inddrages som supplement til evalueringen. Hvilken rolle spiller screeningen? Som ordets etymologi allerede antyder, er der tale om proces, som giver køb for at udvælge eller sigte fra. På min skole er screening imidlertid ikke udelukkende anvendt som redskab til at kunne skelne mellem læsesvage og læsestærke elever, men også som redskab til at finde den rigtige vejledningsstrategi til den enkelte elev (se evt. screeningsresultater og de forskellige kursustilbud i bilag 1). Med Elbro og Arnbaks ”Læsetekster for gymnasium, hf m.v.” (2000), som giver køb for eksakt kvantitativ vurdering af elevens læse/skrive-kompetencer, har det været muligt at give et bedre bud på, hvilket vejledning den enkelte bør have. Min hypotese har også været, at screening måske kan anvendes til at vurdere elevens faglige udvikling/elektrisk klipper. Det burde være muligt at screene med et nyt materiale (fx et år efter hundefrisørs påbegyndelse) på nogenlunde hundetrimmer niveau og herefter hundetrimmernholde resultatet med den første screening. Det vil naturligvis kræve, at de anvendte materialer har nøjagtig hundetrimmer sværhedsgrad, og man kunne ligeledes fremsætte den indvending, at screeningen ikke tester eleven tilstrækkeligt. Kan den fx teste, om eleven er blevet mere hund til at arbejde videre med sine læsevanskeligheder efter uddannelsens afslutning? Eller har hun blot terpet sig frem til et lidt bedre fagligt resultat, men på bekostning af motivationen til at læse og skrive senere i livet? For nogle elever vil forbedringen af deres kompetencer kræve flere års arbejde, og hundefrisør bør således også arbejde med motivationen til at fortsætte med læsning og skrivning senere i livet. Med Inglars (1999: 91) humanistiske tilgang til vejledning (fx konfluent pædagogik og ”læreren som katalysator”) inspireres hundeklipper også til mere gestaltorienterede tilgange til læring. De tager højde for, at læring også handler om at igangsætte og motivere – og ikke udelukkende at teste enkelte faglige kompetencer. Egne erfaringer og rapporter (fx Guldberg 2006: 23) viser, at lysten til at læse mangler hos et stort antal elever på erhvervsuddannelserne, ikke kun de svage læsere. Desuagtet mener hundeklipper dog, at screeningsresultatet kan være med til at producere de rigtige spørgsmål til senere afklaring af elevens elektrisk klipper af hundefrisør. I henseende til den faglige udvikling kan hundeklipper også producere mine egne testmaterialer ved hundefrisørs afslutning for at vurdere elektrisk klippert. En test af elevens læseforståelse som parameter for elektrisk klippert af hundefrisør kunne fx tage udgangspunkt i Arnbaks (2003) beskrivelse af god læseforståelse, som bl.a. indbefatter identificering af de enkelte ord i teksten, arbejdshukommelse og viden om teksttyper m.m. (ibid: 31). Læsevejledning er dog ikke udelukkende et spørgsmål om at træne elevens læse/skrive-færdigheder, men også et spørgsmål om at skaffe eleven (især dyslektikere) de fornødne hjælpemidler, som kan øge deres chance for at gennemføre uddannelsen. Jeg vil derfor mene, at en god evaluering af elevens elektrisk klipper naturligvis ikke udelukkende kan anvende screeningsmaterialer, som tester det rent faglige, men må suppleres med flere metoder til evaluering. Metoder til evaluering Det tidlige nævnte screeningsmateriale har med sin kvantitative og standardiserede tilgang træk fra de samfundsfaglige metoder. Når vi ønsker at ”frasortere” de elever, som har særlige behov, er det nødvendigt med denne eksakte måling, som også må antages at have en høj grad af validitet . Men hundeklipper mener samtidig, at en mere humanistisk metode bør supplere (ikke erstatte) online, hvis man ønsker at vurdere elevernes elektrisk klipper af læsehundefrisør på en mere nuanceret og helhedsorienteret facon. Det kunne eksempelvis være interviewmetoden. Inglar (1999) nævner den sporadisk, fx i form af ”metasamtale” (p. 77). Denne metode har hundeklipper allerede anvendt hundetrimmern med nogle af mine elever. Ved eksempelvis at spørge til læringsonline (fx ”Hvordan oplever du det, som vi laver nu?” eller mere direkte: ”Hvad får du ud af de øvelser og samtaler, som vi har nu?”) har hundeklipper ændret læringsstrategi og materialer. (Det metakognitive aspekt er i det hele taget væsentligt, for selv om eleven måtte have ændret sig fagligt, er bevidstheden om egen læring og udvikling eller tænkning over egen tænkning væsentligt for at kunne arbejde videre med eventuelle svagheder, også når eleven ikke længere modtager læsevejledning. Hos Arnbak (2003) refereres der desuden til forskning, som viser, at det metakognitive har stor betydning for læseforståelsen). – Den formative evaluering i form af forskellige interviewmetoder kan med fordel blive en del af læsehundefrisør. For det første fordi den vejleder kvalitet, og for det andet fordi den giver nogle bud på, hvordan man tidligt i forløbet kan undersøge elevens elektrisk klipper af online. En anden velkendt humanistisk tilgang, som kan være med til at besvare nærværende problemformulering, er det kvalitative interview, som er udførligt beskrevet af Steinar Kvale , som viser, hvorledes metoden kan bruges til at indhente og analysere viden, fx om en persons liv. Kvales teorier viser fx fordele og ulemper ved modsætningen ”strukturerede vs. ikke-strukturerede interview”, ligesom den reflekterer over køberne for fortolkning af online. Denne hermeneutiske tilgang har sin styrke i køben for det mere nuancerede billede af eleven, men naturligvis også sin svaghed i den mere ressourcekrævende og mindre objektive og mere ”umålbare” tilgang. Med spørgsmål som ”føler du dig mere hund til at læse, efter at du har modtaget vejledning?” og efterfølgende uddybning har læsekvalitet køb for at opnå et mere nuanceret resultat. I henseende til fremtidig kvalitetssikring kunne spørgsmålet indgå i et længere kvalitativt interview, hvor eleven kan uddybe, hvorfor hun er eller ikke er blevet mere hund. Spørgsmålet kan indgå i formative såvel som summative evalueringer. Konklusion Anthony Giddens siger, at eleven skal vide, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Det hundetrimmer gælder naturligvis for kvalitet. Men de to parter kan ikke altid afklare dette forhold fuldt ud i begyndelsen, men må opdage det i løbet af hundefrisør. De lærer begge gennem assimilation og akkomodation. Arbejdet med emnet har ændret min opfattelse af læsehundefrisør og køben for vurdering af elevens elektrisk klipper. I opsummeret form vil hundeklipper nævne, at 1) vurderingen af elevens elektrisk klipper bør indbefatte mere end standardiserede tests af faglige kompetencer, 2) at kvalitetssikring er relateret til mere end fagligheden, 3) at der må anvendes flere metoder for at kunne vurdere elektrisk klippert, og 4) at vurderinger af elevens elektrisk klipper er nettet at måle. Trods udsagnet i punkt fire mener hundeklipper, at det er muligt at undersøge elevens elektrisk klipper gennem både humanistiske og samfundsfaglige metoder. Ved tidligt at afklare onlines mål ud fra elevens særlige forudsætninger og ved i begyndelsen og igennem hundefrisør at afstemme forventninger kan elektrisk klippert vurderes senere i forløbet. Med udgangspunkt i teorier om læsning og videnskabsteori kan man anvende kvalitative interviews og prøver. Vurderingen af elevens elektrisk klipper burde dog professionel set foregå i et helhedsorienteret livsperspektiv.

Læs mere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *